Ord: Peter Kondrup Maul Foto: PR

Drømmer robotter om elektriske får? Kan man forelske sig i en chatbot? Tager du den røde eller blå pille? Indtil for nylig har de store hovvedbrud om kunstig intelligens været henvist til biografmørket og science fiction-bøger med fantasifulde omslag. Men med fremkomsten af de såkaldte ’store sprogmodeller’ som ChatGPT og Bard er AI i den grad blevet et varmt emne i debatten – men også for erhvervslivet.

Tag bare Story House Egmont, der udgiver magasiner fra Anders And til Euroman. Som en del af Egmont-koncernen lever virksomheden af at fortælle historier – en evne, som hidtil har været forbeholdt mennesker og ikke maskiner. Men med generativ AI, der kan skabe tekst og billeder, er branchen under forandring.

”Siden industrialiseringen har vi talt om, at robotterne tager det fysiske arbejde ud af hånden på os. Med AI rykker robotterne ind på det kreative domæne, og det vender fuldstændigt om på tingene”, siger Frank Vilstrup, der er direktør for Consumer Magazines hos Story House Egmont og har øverste ansvar for omkring 45 magasintitler i Danmark og Sverige.

Maskinerne tager sig af det monotone
Frem for at se AI som en modspiller, har Story House Egmont undersøgt, hvordan værktøjerne kan nedbringe omkostningerne i en branche, hvor omsætningen på printmedier i mange år er faldet.

”Vi har identificeret fire områder, hvor vi mener, vi kan vinde noget. Det er det ensformige rugbrødsarbejde som transskribering af interviews, oversættelse, korrekturlæsning og simpel billedredigering. Her har vi undersøgt, hvilke redskaber der findes derude, og dem tester vi så af nu,” siger Frank Vilstrup.

Samtidig har virksomheden sat hegnspæle op for brugen af AI. For eksempel at det tydeligt skal deklareres, hvis man på sigt begynder at bruge generativ AI til at lave simple illustrationer, krydsord eller andet.

”Vores indhold er vores produkt. Vi tror, det har en særlig værdi for læserne, at vores indhold er skabt af mennesker med holdninger, indsigt og humor. Når du køber et magasin, køber du også ind på en særlig stemme. Og den værdi er vi yderst forsigtige med at overlade til noget maskinelt,” siger Frank Vilstrup.

En kreativ assistent
En anden virksomhed, der har implementeret AI i deres arbejdsproces, er Cekura. Firmaet har siden 2011 udviklet personlige alarmer, der giver mulighed for at tilkalde hjælp og kommunikere med en døgnbemandet vagtcentral – en service, der blandt andet benyttes af ældre borgere, sikkerhedsvagter samt tekniske fagfolk som for eksempel vindmølleteknikere, der ofte arbejder alene og kan have brug for akut hjælp.

I Cekura bruger medarbejderne ChatGPT til at sparre om eksempelvis marketing-idéer, webdesign og programmering. Som adm. direktør, Peter Thomsen siger, er sprogmodellen blevet en kreativ assistent, som de enkelte teams trækker på. Men med en kerneforretning, der bygger på tryghed, pålidelighed og empati, har Cekura sat skarpe grænser for, hvad assistenten bruges til.

”Vores kerneforretning er at tage nødkald og tale med borgere eller pårørende, og den del overlader vi selvfølgelig ikke til AI. Det handler dels om værdien i, at vi har dygtige, empatiske mennesker, som blandt andet kan yde psykisk førstehjælp. Men det handler også om, at vi ikke tør risikere, at en robot enten tager for meget eller for lidt ansvar i en given situation,” siger Peter Thomsen.

Et kig i krystalkuglen
Brugen af maskinlæring eller AI er ikke ny i erhvervslivet. Men de seneste syv-otte måneder er opmærksomheden eksploderet, og i dag overvejer størstedelen af Dansk Erhvervs medlemmer på den ene eller anden måde, om også de kan bruge de nye muligheder, fortæller Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Men selvom mange virksomheder har lavet retningslinjer for brugen af AI, vil der fortsat opstå nye dilemmaer, man som leder skal afklare. Det siger Anders Søgaard, der er professor i datalogi og kunstig intelligens:

”Der sker meget lige nu. Både teknologisk, men også hele diskussionen om regulering. Det er som første skud i pool, hvor mange billardkugler bevæger sig på én gang.”

For eksempel er det kun få måneder siden, man troede, at det kun var store virksomheder, der kunne drifte og udvikle de store sprogmodeller.

”Men i dag virker det mere realistisk, at SMV’er og offentlige myndigheder også vil kunne køre nogle af de her modeller inden for nærmeste fremtid,” siger Anders Søgaard.

Også AI’s evne til at producere bunkevis af henvendelser, phishing-mails og falske produktanmeldelser er noget, virksomheder i stigende grad skal forholde sig til:

”Det bliver en udfordring for alle, som har en postkasse vendt ud mod verden,” siger Anders Søgaard.

For Frank Vilstrup fra Story House Egmont er der ingen tvivl om, at man blandt andet i publicistbranchen vil regne i et før og et efter generativ AI:

”Måske vil det faktisk blive en differentieringsmulighed for os, at vi laver menneskeskabt indhold. Men jeg tror også, at udviklingen vil kræve mere kreativitet af os end nogensinde før.”

Dansk Erhverv har udarbejdet 14 gode råd til virksomheders brug af kunstig intelligens ⇒ Læs dem her 

eller download dem nederst på siden ⇓